Annonce

Annonce

Køer på græsmark

Forskerne har fulgt adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer for at se, hvordan afgræsning påvirker køernes liggetid. Arkivfoto

Ny kvægforskning: Højt græsoptag går ikke ud over liggetid

Et nyt projekt har undersøgt, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd.

Selv ved dag- og natafgræsning og en maksimal optagelse af græs er det muligt for økologiske malkekøer at opretholde deres liggetid gennem døgnet.

Det viser et tysk projekt, som undersøgte liggetiden hos køer, der skal hente næsten hele deres dagsration i græs på marken. Forskerne fulgte adfærden på græsmarken hos 22 malkekøer, primært Holstein-køer, i 60 dage. Liggetiden blev målt med data-loggere.

Køerne var på græs 18,5 timer i døgnet og var kun inde i tilknytning til de to daglige malkninger, hvor de fik tildelt kraftfoder. Den ene halvdel af køerne fik alene et kg kraftfoder i tilskud til afgræsningen, mens den anden halvdel fik kraftfoder i forhold til ydelse - op til fem kg tørstof om dagen.

Ligger ned i ni timer

Resultaterne viser ingen sikker forskel på køernes liggeadfærd mellem de to behandlinger. Begge grupper lå ned i 9,1 timer pr. døgn fordelt på otte liggeperioder og med en gennemsnitlig længde af liggeperioderne på 72 minutter. Også fordelingen af liggetiden gennem døgnet var ens.

Køerne afgræssede i skiftefolde med en startlængde af græsset på 8,5 centimeter og et interval på mellem 15 og 18 dage mellem afgræsning af samme areal. Ydelsen var hhv. 26,1 og 27,1 kg EKM i de to grupper i den første del af afgræsningsperioden i maj. Ydelsen faldt dog gennem 60 dages perioden, hvor køerne også tabte sig.

En vigtig baggrund for forsøget var at undersøge, om køer, som får meget lav tildeling af foder på stald, bliver presset til at bruge så meget tid på afgræsning, at det går ud over liggetiden og dermed køernes velfærd. Det er ikke tilfældet i denne undersøgelse.

Flere artikler fra samme sektion

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark

Kompost fortjener langt mere opmærksomhed og større udbredelse

FAGLIGT TALT: Kompost indeholder efter komposteringen et stort og mangfoldigt mikrobielt samfund, der virker som biostimulant på jordens liv og omsætningen af næringsstoffer.

13-03-2024 3 minutter Fagligt talt,   Kompostering,   Planteavl,   ØkologiRådgivning Danmark

Økolog er vært for jersey-verdenskongres

I juni er Danmark værtsland for Jersey Verdenskongres, og en af de otte besætninger, der er valgt ud til at vise sine køer frem, er økolog Thomas Søgaard fra Tastum Jersey. Han benytter lejligheden til at slå et internationalt slag for dansk økologi.

13-03-2024 5 minutter Mejeri,   Events